News flash

WEBINARS

Impact of U.S. Election
Results on Climate
Action in the U.S.

Saturday, January 4
Sunday, January 5
Diane Shisk

 

Visual Kunstner

 Emily Feinstein—

International reference person for visuelle kunstnere

Jeg er kun lige blevet international referensperson for visuelle kunstnere , så jeg har meget at lære om denne identitet. Jeg vil her dele det jeg ved.

EN DEL AF AT VÆRE MENNESKE

Kunstnerbefrielse vedrører alle- eftersom kunst går direkte til hjertet af det at være menneske, af hvad vi som mennesker er i stand til, og kunst giver et perspektiv på hvordan samfundet ser ud.

Kunst bliver skabt af mennesker alle steder, unge som gamle. Kunst er vores tegninger, fortællinger, malerier, skulpturer, performances, fotografier, film og møbler. Det er vores sange, poesi, noveller, keramik, design, plakater, mm og de kort vi laver til folk som vi elsker.

Mennesker har lavet kunst siden begyndelsen af menneskets historie. Kunst indebærer kreativitet, nytænkning, og intelligens. Det er en del af at være i live og af at have kreativ tækning. Vores kunst forbinder mennesker, bringer glæde, giver mod, uddanner og inspirerer.

EFFEKTEN AF ET UNDERTRYKKENDE SAMFUND

Undertrykkelse opbygger frygt for at overleve, og gør at vi oparbejder en bunke af skader der står i vejen for vores kreative intelligens og for vores forståelse af hvad der er muligt. Det gør det sværere for os at huske og få kontakt til vores modige nysgerrighed og vores fantasi, og nogle gange blokerer det fuldstændig adgangen til vores kreative intelligens.

Den kunst vi skaber som unge mennesker, hvor det var sjovt og hvor vi begejstret delte med andre, blev ofte mødt med ligegyldighed, bedømmelse eller sammenligning. Det førte ofte til at vi var alene, isolerede os for at ”beskytte” os selv og det vi holdt af. Mange af os der udstiller, optræder eller på anden vis deler vores kunstneriske arbejde, har lært at fungere oven på denne isolation.

DET VI KÆMPER MED SOM KUNSTNERE

Nedenfor er eksempler på noget af det vi kæmper med som kunstnere:

  • ∙  Kunstnerundertrykkelse har sin rod i klasseundertrykkelse. Hvem der er kunstnere er et forvirrende spørgsmål, et spørgsmål der ofte er stillet i forbindelse med klasse eller race.
  • ∙  Tidlige skuffelser, mangel på ressourcer og tid, og det at leve i en verden med krig, fattigdom, vold, klasseundertrykkelse, racisme, sexisme, gør det udfordrende for mange af os at forfølge livet som kunstner. De af os som har kunst som en central del af vores liv, kæmper for at bevare vores rationelle tænkning, på trods af undertrykkelse og forvirring.
  • ∙  Vores arbejde som kunstnere bidrager til samfundsøkonomien, men vi bliver for det meste kun betalt en lille andel af den værdi vores arbejde er værd, hvis vi overhoved bliver betalt for vores arbejde. Mennesker der forsøger at opbygge en karriere som kunstnere slås om meget få midler.
  • ∙  Ejerklasseundertrykkelse og andre undertrykkende kræfter, sætter os op til at hjælpe dem med at fastholde deres magt. Kunst er ofte brugt til fremme de mest reaktive tendenser i samfundet og kunstnere der producerer denne type kunst er ofte meget velbetalte. Men det meste kunst og de fleste kunstnere er marginaliserede og arbejder i periferien. Mange kunstnere accepterer og byder denne marginalisering velkommen for at kunne bevare deres integritet og deres tænkning. Vores befrielse som kunstnere kræver at vi opbygger kontakt og sammenhold med alle kunstnere. Dette inkluderer at organisere sig mod kunst som manipulerer og eller reproducerer undertrykkelser, men uden at vi organiserer os mod de kunstnere, der producerer denne kunst.
  • ∙  Store nedskæringer i kunststøtte påvirker kulturinstitutioner, som museer, og uddannelser, ikke kommercielle tv- og radiostationer er også under angreb.
  • ∙  Sexisme og racisme er fremherskende i kunstindustrierne. Kvinder og mennesker fra global majoritet har mindre chancer for at opnå fondsmidler, udstillinger på museer, solo udstillinger, eller opnår sjælendt den samme betaling for deres arbejde som hvide mænd. ∙  Nedskæringer på økonomisk støtte og legater til arbejderklassen og mindre bemidlede elever gør det svært for dem at blive optaget på kunstuddannelser.

Kunstnerområder hvor oprindelige folk, fattige og arbejderklassen bor og arbejder bliver i stigende grad opkøbt og overtaget af ejer klassen, under dække af byudvikling. Kunstnere bliver skubbet længere og længere ud i udkanten af byer og bliver ofte fejlagtigt kritiseret for gentrifisering.

 

KUNSTNERE SOM VERDENSFORANDRERE

Historisk har kunstnere altid engageret sig og spillet en vigtig rolle i samfundet, ved at invitere mennesker til at gribe til handling, via performances, plakater, spoken words, musik og mange mange andre former for kunst. Kunstnere skaber opmærksomhed på mange at de kampe der sker for at frigøre os af undertrykkelser, samt opmærksomhed på den skade der sker på klimaet. Kunstnere tager deres arbejde ind i lokale bydele, fængsler, skoler og hospitaler og skaber derved plads til skønhed, leg, læring og sammenhold.

Fokusområder for verdensforandring ligger i at stoppe klimaforandringerne, gøre en ende på klasseundertrykkelse og slutte alle former for adskillelse, samt at bringe GV’s befrielsesmetoder ud til alle. For at det skal lykkes har vi brug for at vi alle kan tænke klart og kreativt. Som kunstnere har vi brug for at styrke vores forbindelse med alle mennesker, samt at kigge på hvor vi er blevet adskilt fra arbejderklassen. Vi skal placere os selv central i GV og aflade på, hvor vi har isoleret os for at ”beskytte” vores tænkning. Vi skal række ud efter hinanden, og gøre det nødvendige arbejde for at opbygge et samfund, hvor kreativitet og kunst er en integreret del af alting.

Emily Feinstein

International Liberation Reference Person for Visual Artists

Brooklyn, New York, USA

(Present Time 188, July 2017)

 

 

 

 


Last modified: 2020-06-30 03:31:35+00